Skip to content

Distanceledelse kan også være nærværende  

Imran Rafique, Business Manager i twoday 

Det var først under studiet, at Imran Rafiques interesse for IT opstod. Det var også der, at han for første gang begyndte programmere. Et område, der fylder mindre i dag i rollen som Business Manager i twoday. I stedet er det kundekontakt og ledelse, der fylder. Overordnet synes Imran, at det er vigtigt at være tæt på kunden og dér, hvor tingene sker. Derfor er distanceledelse et vilkår, han arbejder under, og her er det vigtigt at være nærværende - om end på en anderledes måde. 

En ny interesse opstår  

I forbindelse med sin uddannelse som ingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) opstod en ny interesse hos Imran for IT. Det var derfor naturligt at vælge IT-valgfag, som var et helt nyt område for ham – og hele samfundet. På daværende tidspunkt – i 1990’erne - udvikledes mange af de teknologiske succeser, som vi kender i dag. Det var også et årti, hvor computeren blev en eftertragtet vare og ændrede blandt andet studerendes hverdag, hvilket stadig står tydeligt frem i erindringen for Imran.  

“Som en del af uddannelsen skulle jeg programmere og arbejde med computere, hvilket var noget, jeg aldrig havde prøvet før. Faktisk var det først under mit studie på DTU, at jeg tændte en computer for første gang”, mindes Imran med et stort smil.  

En ny verden åbnede sig i takt med, at computeren startede op på DTU. Og efter flere års studier kunne Imran tilføje cand.polyt. i Informationsteknologi  fra DTU på CV’et efterfulgt af en HD inden for økonomi og procesledelse fra Copenhagen Business School (CBS). Efter studierne begav Imran sig ud på arbejdsmarkedet, hvor det især var IT-konsulentbranchen, der tiltrak ham.

Trivsel med en omskiftelig arbejdsdag 

Efter at have arbejdet for flere større selskaber valgte Imran at takke ja til en stilling i Visma Consulting, som i dag hedder twoday. Imran tilføjer prompte, at når han ser tilbage, så var det rigtige valg, han dengang traf.  

I twoday begyndte han den 2. januar 2020, hvilket leder Imran til at fortælle om sin første arbejdsdag, hvor han mødte op hos en af twoday’s helt nye kunder på selve opstartsdagen. Dagen efter mødte han ind på hovedkontoret til en introduktionsdag. Ifølge Imran er det meget karakteristisk for kulturen i twoday: “Her sker noget konstant, og man skal være omstillingsparat og være dér, hvor det sker”. En kultur, han i stor stil trives med. 

Dengang blev Imran ansat som Business Manager i twoday. En stilling, han fortsat bestrider, hvor det er Imrans ansvar at lede forskellige projekter og alle aktiviteter relateret hertil. Opgaverne spænder fra kundekontakt til personaleledelse. Med andre ord er han bindeleddet mellem kunderne og medarbejderne. Siden Imran begyndte i twoday, er ansvaret blevet større i takt med, at forretningen er vokset, og Imran derfor leder flere projekter. En rolle, der kræver et stort overblik og stor beslutningskraft – og det har Imran. Derfor overrasker svaret på spørgsmålet, hvad det sjoveste ved jobbet er heller ikke:   

“De sjoveste dage, er de, hvor der har været udfordringer eller uforudsete problemstillinger, som jeg har skullet håndtere”. 

Det er også en stilling, som kræver, at man som Imran trives med omskiftelighed:   

“Jeg har i forskellige sammenhænge fået at vide, at jeg hurtigt skifter kontekst. Det er jeg vant til at gøre og kan lide det. På den måde formår jeg at give min opmærksomhed dér, hvor den kræves”.

 

De sjoveste dage, er de, hvor der har været udfordringer eller uforudsete problemstillinger, som jeg har skullet håndtere”

 

Imran Rafique profil

Distanceledelse 

At trives med omskiftelighed er også en stor fordel, når man som Imran har medarbejdere, der sidder hos kunderne på forskellige lokationer. Han forsøger at være nærværende under de vilkår, der nu engang er – dog på en anderledes måde. Selvom han medgiver, at det kan være en udfordring ikke dagligt at sidde med alle sine medarbejdere, står han til gengæld altid til rådighed. Og så bruger han halvdelen af sin tid på hovedkontoret og halvdelen på de forskellige lokationer. Nærvær står Imrans hjerte nært:  

“Det er vigtigt for mig som leder at komme ud til alle mine medarbejdere for at forstå deres hverdag. Jeg tror også, at det er vigtigt for dem at se mig fysisk, så de kan opleve min tilstedeværelse og interesse. For jeg er bestemt interesseret i, hvad der fylder i deres hverdag. Jeg er lyttende, hvilket jeg tror er vigtigt med distanceledelse”. 

Foruden Imrans fokus på relationen mellem ham og hans medarbejdere optager relationen mellem medarbejderne på tværs ham også samt deres tilhørsforhold til twoday. Derfor deler Imran, at han også forsøger at arrangere twoday-ting såsom faglige og sociale arrangementer for at skabe sammenhæng og relationer på tværs af forretningen. Derved kan medarbejderne opleve, at de er en del af noget større end blot deres teams, som de sidder i dagligdagen med.  

I forbindelse med snakken om distanceledelse pointerer Imran samtidig vigtigheden af at være tæt på kunden: “Ganske enkelt får man en bedre kundekontakt ved at være tæt på kunden. Man fornemmer hurtigere, hvad der fylder hos dem, og vi kan hurtigt rådgive og hjælpe”. 

IT er meget mere end kodning 

Foruden interessen for IT elsker Imran at rejse. Det gør han både med familie og venner. Selvom han holder af at opleve verden, og derfor rejser forskellige steder, er én destination fast. Byen Kalkan i Tyrkiet.  

“Vi har gjort det til en tradition, og Kalkan er særlig, for der har vi rejst årligt med vores børn, siden de var små”, siger Imran, som også fortæller, at selvom man har været et sted mange gange, så kan man stadig opdage noget nyt. For på samme måde som teknologien udvikler sig, så gør verden det også.  

Og apropos verden, så er IT-verdenen også interessant og et sted for enhver mener Imran: 

“Man skal være påpasselig med at reducere IT-verdenen til kodning. Der er mange muligheder, og man skal derfor ikke lade sig begrænse af sine eventuelle forestillinger. Og så er den meget menneskelig, for der er attraktive rammer for, hvordan man gennemfører IT-projekter, så der er fleksibilitet og plads til at være det hele menneske”. 

Tag dit næste
karriereskridt i dag 

Vil du være med til at udvikle IT-projekter, der gør en forskel for samfundets borgere og virksomheder?

I twoday bliver du en del af en arbejdsplads, der giver dig tid til dét, der tæller. Vi fokuserer på mennesker  - for det, der virkelig betyder noget, er dem, vi er sammen med.