Skip to content

Jeg vil se fremdrift

Kristian Kledal,
Managing Specialist

Tro det eller ej - men konfliktsky mennesker kan godt fungere i kaos. Det er Kristian et godt eksempel på. For dét at være projektleder på syv projekter og aktiv seks gange om ugen på fodboldbanen er noget, der involverer mange mennesker og holdninger og derfor også til tider kaos. Men når man som Kristian godt kan lide hurtigt at komme med løsninger og se fremdrift i stedet for at dvæle ved tingene, er “kaos” faktisk helt okay.

 
Kristian Kledal arbejder til daglig som Managing Specialist i twoday, hvor han både er udvikler og projektleder. Her har han arbejdet i 11 år - helt bevidst, fordi han har det godt med de mennesker, han er omgivet af.  
 
Siden Kristian blev færdig med sin uddannelse som medieøkonom i 2001, har han kun haft tre job. Han begyndte sin karriere som selvstændig, hvor han primært sad ved kunden og begyndte at få smag for at være en del af en arbejdsplads, som han har været lige siden. 
twoday

Min rolle har udviklet sig efter mig

Kristian blev ansat i twoday til at skulle med et team på systemet Public 360 for en kunde, der skulle have udviklet en elektronisk sags-og dokumenthåndteringsløsning. Han endte dog med at blive den eneste, der sad på projektet, som gjorde, at hans rolle udviklede sig til at få et bredt fokus. 

“Da aftalen med kunden begyndte at nærme sig mål, skulle jeg tage stilling til, om jeg vil kaste mig ud i .Net-udvikling, som mange af mine kolleger allerede var gode til, eller om jeg vil gå en niche vej - og der valgte jeg det sidste”, fortæller Kristian. Han begyndte derfor at sætte sig ind i løsninger som Lasernet og XForm for mindre kunder, som han også arbejder med i dag i en rolle, som hovedsageligt består af projektstyring og en lille del udvikling. En fordeling, der passer Kristian glimrende, da han godt kan lide både at arbejde med og være omgivet af mennesker.

“Jeg har altid været god til at spejle mig i folk. Når jeg kommer ind i et lokale, kan jeg hurtigt mærke mennesker og tilpasse mig dem, så de føler sig hørt og set, fortæller Kristian og uddyber: “Det kommer nok af, at jeg er meget konfliktsky og helst bare vil have, at alle har det godt - og det fungerer godt, når man har med mange forskellige kunder at gøre.”


En loyal team-player er aldrig alene

Kristians loyale tilgang til twoday skyldes i høj grad hans høje prioritet af at være omringet af gode mennesker. For på trods af en tid og branche, der bærer præg af hyppigere jobskifte, end hvad Kristian selv har foretaget, er han meget bevidst om, at han ikke vil følge tendensen. ”Jeg tror ikke, der kommer noget godt ud af hele tiden at skifte job, hvis man for eksempel er gået død i nogle opgaver. Det vil man opleve alle steder - og man vil altid have opgaver, der er sjovere end andre”, forklarer Kristian.

Nissen følger med, som man siger, og for Kristian er et godt kollegaskab alfa og omega for et godt arbejde. “Opgaverne og udviklingen kommer hele tiden - men uden gode kolleger, er hverdagen bare ikke lige så sjov.” Kristian fremhæver også, at det er et stort plus, at twoday giver plads til forskelligheder og blandt andet har et godt miks af aldersgrupper. “Jeg oplever, at vores graduate-program i høj grad bidrager med ny energi og friske øjne.” 

Kristians loyalitet viser sig ikke kun overfor hans arbejdsplads, men også overfor de ting, han gør i fritiden. Han har spillet fodbold siden han var fem år og ikke mindst været sammen med sin kone og bedste ven siden studietiden.I dag bor de i Lyngby med deres søn og datter på henholdsvis 15 og 17 år og familens to hunde. Det betyder også, at dét have mennesker omkring sig, er noget, som Kristian har størstedelen af døgents timer.

Det er faktisk kun togturen til og fra arbejde, hvor Kristian ikke er omgivet af nogen - hvert fald ikke nogen, han aktivt skal forholde sig til - og dét omfang passer ham glimrende. “Min togtur giver mig lige netop den enetid, jeg har brug for”, fortæller Kristian.

“Jeg går bogstavelig talt kontra, hvis jeg oplever, at 10 mand står og kigger i stedet for at løse et givent problem. Det hele handler om, at jeg bare gerne vil se fremdrift”

Kristian_kledal_carlsbergbyen

 

Tager automatisk dirigentstokken

Kristian er at finde på fodboldbanen stort set dagligt, hvilket også forklarer den loyalitet, han har til sporten. Når Kristian ikke selv spiller, er han på banen som træner.

“Der er et legende element i fodbold, som jeg slet ikke ved, hvordan jeg skal kunne undvære. Kort sagt gør fodbold mig til et bedre menneske - det siger min kone også”, forklarer Kristian.

Men ét er selv at spille fodbold, noget andet er arbejdet i at være træner for en flok 15-årige drenge, som Kristian dog ikke ser som et job: “Jeg behøver ikke stå for tingene - men er der ikke andre, der tager dirigentstokken, tager jeg den automatisk”, forklarer Kristian. Og det viser sig generelt i flere sammenhænge - også på arbejdspladsen. 

Det er også en egenskab, der gør, at Kristian er endt i sin nuværende rolle, som, han forklarer, er sket ved, at han også har haft ledere, der har kunnet spotte, at han er god til mennesker og god til at være selvstyrende.

En problemløser skal have noget at løse

At arbejde som projektleder på syv agile projekter er kaotisk. Man ved ikke, hvad der sker den kommende dag, men det kan Kristian sagens kan være i.

Både på fodboldbanen med mange børn og voksne og på arbejdet med mange kolleger og kunder er der uundgåeligt mange holdninger, som til tidere kan skabe konflikter. “Her prøver jeg ofte at deaktivere dem ved at finde en løsning og komme videre.” 

Kristian fremhæver, at han generelt er hurtig til at spotte, hvor problemet stammer fra og hurtigt kan komme med en løsning på udfordringen. Egenskaber, som passer godt til hele tiden at være i “kaos”.

“Jeg vil gerne i mål med de ting, jeg er i gang med - for så ser jeg fremdrift, og det motiverer mig.” 

Netop det at se fremdrift i sin udholdenhed tester Kristian dagligt sammen med sine kolleger til dagens planke på tværs af afdelingerne. En aktivitet, der netop gør, at kollegerne får tid til at styrke båndene på tværs af afdelinger, generationer og øvrige forskelligheder - og et godt eksempel på dét, som Kristian er god til - at skabe sammenhold og fremdrift.

Tag dit næste
karriereskridt i dag 

Vil du være med til at udvikle IT-projekter, der gør en forskel for samfundets borgere og virksomheder?

I twoday bliver du en del af en arbejdsplads, der giver dig tid til dét, der tæller. Vi fokuserer på mennesker  - for det, der virkelig betyder noget, er dem, vi er sammen med.