
Miels stejle læringskurve afspejler det underliggende drive
Miel Lehmann, IT Consultant
Miel Lehmann har altid flyttet sig efter spændende og udviklende arbejdsopgaver. Derfor er han lige dér, hvor opgaverne er – i twoday CTGlobal.

Den røde tråd
31-årige Miel har aldrig lavet målrettede karriereplaner. Derimod har han altid flyttet sig efter spændende og udviklende arbejdsopgaver. Det er det udgangspunkt, som har skabt den røde tråd i Miels arbejdsliv. Den tilgang lønner sig, fordi Miel kender håndværket i dybden, hvilket ikke er gået ubemærket hen. For tilbage i januar 2023 blev Miel kontaktet af en kollega fra twoday CTGlobal, som ad omveje havde hørt om ham, og derfor inviterede ham til en uformel samtale. Det blev til to gode samtaler, hvorefter han fik jobbet.
”Hvis jeg ville udvikle mig, måtte jeg bevæge mig i retning af de udfordringer, jeg fandt spændende. Så er det heldigt, at det, jeg synes er spændende, også er det, twoday CTGlobal laver”, fortæller Miel og tilføjer, at værdier og mennesker i en virksomhed er lige så vigtige som selve arbejdet. Denne holdning kunne han også høre deltes af twoday CTGlobal. Der går de op i at finde de rigtige medarbejdere, som understøtter og passer ind i den eksisterende kultur.
”Da vi talte, faldt det hele på plads – de binder arbejdet, værdier og mennesker sammen”, siger Miel med et smil. Det er noget, han fortsat oplever, nu hvor han selv er en del af virksomheden og mærker de nærværende værdier i hverdagen.
Værdien af højt til loftet
Her seks måneder efter begyndelsen i twoday CTGlobal arbejder Miel som konsulent med primært fokus på infrastructure as code (IaC) i Azure på forskellige projekter i fællesskab med kolleger. Han er dér, hvor de udviklende arbejdsopgaver er, hvilket altid har drevet ham.
”Det var vigtigt for mig at have en stejl læringskurve – jeg vil gerne lære hurtigt og meget, og det var der, jeg tidligere stagnerede. Det gør jeg altså ikke herude”.
Den læringskurve bliver ved med at gå stejlt opad i kraft af fællesskab og faglige sparring. Netop samarbejdet med kolleger er et område, som Miel vægter højt. Selvom man sidder på forskellige projekter, kan disse sagtens naturligt smelte sammen, og det giver mulighed for faglig sparring samt et bredt kendskab til hele virksomheden. Det synes han også, at kulturen i twoday CTGlobal understøtter.
”Jeg synes, at det her med højt til loftet er noget, mange siger, men her er det sådan. Det kan måske være på grund af størrelsen, for vi sidder i et plan: tæt og åbent. Man taler med alle, og derfor kender alle hinanden – vi ved, hvad vi laver, og hvordan vi mødes på midten i forhold til det, vi laver”.
“Jeg går altid til opgaverne med højt drive og lægger meget energi i at lære ting og blive bedre til dem. Og jeg kan virkelig godt lide det, jeg laver, så jeg kan godt lide at sidde og undersøge nogle ting - også i min egen tid. Det er der, jeg slapper af.”

Begyndelsen på tråden
”Jeg går altid til opgaverne med højt drive og lægger meget energi i at lære ting og blive bedre til dem. Og jeg kan virkelig godt lide det, jeg laver, så jeg kan godt lide at sidde og undersøge nogle ting - også i min egen tid. Det er der, jeg slapper af”, fortælle Miel, der bruger fritiden på det, som han til daglig sidder med. Det skaber fordybelse hos den energiske Miel, der siden han var lille har haft en interesse for IT. Miels far arbejdede med IT, og det er også ham, som introducerede Miel til computeren. Hvor han i begyndelsen spillede spil på computeren, gik han senere over til at skille den ad og samle den, hvorefter interessen udviklede sig til det tekniske. Det er interessen fra dengang, Miel altid har holdt fast i, og som sidenhen blev bundet med ønsket om udvikling, der har skabt den røde tråd.
twoday CTGlobal - vi tror på, at den digitale transformation handler om at sætte virksomheder og deres folk fri
Vil du være med til gøre en forskel for samfundets virksomheder?
I twoday CTGlobal bliver du en del af en arbejdsplads, som fokuserer på mennesker. Det, der virkelig betyder noget, er dem, vi er sammen med.