Tag styringen over dit brand og skab en unik brandidentitet, dine kunder ser, husker og handler på i morgen.
Arbejdet med branding handler om at definere, hvordan din virksomhed ser ud, hvordan den taler, og hvordan du hjælper kunderne.
For at blive set, og husket, skal du kommunikere ensartet og letgenkendeligt. Du skal anvende det samme logo, de samme farver, den samme skrivestil. Igen og igen. Hvis ikke du gør det, stikker dit brand i øst og vest – og kunderne aner ikke, hvad du står for, og hvordan du kan hjælpe.
Selv om branding handler om, hvordan din virksomhed skiller sig ud og står skarpt overfor konkurrenterne, er vejen dertil strømlinet. Grunden er ganske enkelt, at vi oplever, processen fører til stærke brands.
Vi lærer din virksomhed, kunder, produkter og konkurrenter bedre at kende gennem en række øvelser, som vi faciliterer. Resultatet er et fælles fodslag for din virksomheds brand.
Vi dykker ned i data, kigger på kundeadfærd og laver kundeinterviews. Resultatet er et billede af, hvem dine kunder egentlig er, hvad de søger, ønsker at opnå – og undgå.
Vi positionerer din virksomheds brand. Hvad skal dit brand udtrykke? Hvordan skal det se ud? Og hvordan skal det lyde? Resultatet er en brand-guide, der får din virksomhed til at skille sig positivt ud.
Vi sikrer, at din brandidentitet kommer ud at leve. Resultatet er, at din nye identitet kommer ud at leve på alle relevante kanaler – fra online til offline.
Vores services der hjælper med at styrke dit brand.
Vi tager arbejdet med branding ned på jorden, så det er til at forstå. I bund og grund handler det om at udvikle en visuel og kommunikativ stil, der bygger bro mellem din virksomhed og kunderne. Så hvordan bør I se ud? Og hvordan bør I kommunikere?
Når vi besvarer spørgsmålene, tør vi godt tænke store tanker. Men vi er også pragmatiske.
Du skal have et oplæg, der fungerer i dagligdagen. Derfor indeholder vores brandoplæg også forslag til kampagnematerialer, så du er klar til at gå i luften og skabe værdi for dig og dine målgrupper med det samme.
Vi er nemlig også eksperter i digital marketing, så vi kan få dit nye brand ud at leve blandt din målgruppe.
I vores søsterselskab twoday Co3 sidder en god flok, der arbejder med branding. Strateger, analytikere, art directors, tekstforfattere og forretningskonsulenter. Forskellige mennesker med det til fælles, at de er her for at gøre virksomheder til stærke brands med gode kundeoplevelser.