Skip to content

Power BI First Class

Bruger du Power BI og søger nye inputs, viden og sparring? Så ansøg om at blive medlem af Power BI First Class – vores vidensnetværk med fokus på Microsoft Power BI.

19. jun. 2024

12:00 - 17:00

Aarhus

Udsolgt

Power BI First Class er vores nyeste vidensnetværk i rækken. Det er et forum, hvor tekniske specialister kan finde viden, sparring og inspiration til deres daglige arbejde med Power BI.

Netværket er for dig, som har alt fra et par års erfaring til mange års erfaring med Power BI. Du skal have en solid forståelse for produktets helhed; herunder Power BI Desktop, Power BI Service og hele økosystemet. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på at lære og få inspiration fra andre, men også at dele ud af dine egne erfaringer og synspunkter, når vi dykker ned i konkrete og spændende problemstillinger.

Vi mødes ca. 3 gange om året. Hvert møde byder på nyheder og inspiration samt indblik i én fra gruppens hverdag eller problemstilling. Derudover vil der på hvert møde være et aktuelt fagligt tema, som bruges til diskussion og deling af erfaring. Temaerne fastlægges løbende i fællesskab, så der sikres høj relevans og aktualitet med udgangspunkt i gruppens ønsker.

Vi vil gerne sikre et fællesskab og netværk, hvor deltagerne har motivationen og prioritere at deltage. Der kan derfor højst deltage én person pr. virksomhed, og gruppen består af max 20 deltagere. Du vil af samme grund skulle ansøge om plads i netværket. Nye medlemmer optages løbende, når der er plads.

Det er David Kofod Hanna, Senior Advisor, Data Storytelling hos twoday, der er facilitator og vært for arrangementet.

Tilmeld dig 'Power BI First Class'

1 Course details

19. jun. 2024

12:00 - 17:00

Aarhus

Udsolgt