I vores tidligere artikel med Mattias Lindberg, Industry Domain Lead for Energy & Utilities hos twoday, kiggede vi på vigtigheden af en datadrevet strategi for succes inden for vedvarende energi og ændrede forbrugerforventninger.
I denne anden artikel beskriver Mattias, hvordan den nordiske energisektor bevæger sig mod en datadrevet og bæredygtig fremtid. Digitalisering og elektrificering arbejder sammen for at nå de klimaneutrale mål. Klimaambitioner, kundebehov og teknologiske fremskridt driver moderniseringen fremad, hvilket øger effektiviteten, skaber nye indtægtskilder og forbedrer kundeengagementet – selvom ældre systemer kan begrænse innovationen. Investeringer i digitale løsninger og internationalt samarbejde kan bane vejen for en bæredygtig fremtid.
Hvordan hjælper data og digitale værktøjer konkret med fremvæksten af vedvarende energi?
Mattias:
Godt spørgsmål – det er faktisk kernen i det hele. Vedvarende energi som vind og sol er rigelige, men svingende. Du kan ikke kontrollere, hvornår vinden blæser eller solen skinner, så systemet skal tilpasse sig disse udsving. Her er data nøglen til at låse op for fleksibilitet.
Digitalisering gør det f.eks. muligt for netoperatører at samle tusindvis af datapunkter – vejrudsigter, turbineproduktion, batteriets opladningstilstand osv. – og bruge algoritmer til at forudsige balancen mellem udbud og efterspørgsel. Hvis systemet ser ud til at få et overskud af solenergi midt på dagen, kan et forsyningsselskab på forhånd signalere til elektriske varmesystemer eller industrielle processer om at øge forbruget og dermed udnytte den overskydende strøm. Omvendt, hvis der forventes et fald i vindproduktionen om aftenen, kan man oplade batterier eller opfordre forbrugerne (via en app) til at spare på energien. Intet af dette ville være muligt uden en datadrevet tilgang. Faktisk har Svenska Kraftnät (Sveriges transmissionssystemoperatør) bemærket, at det at være mere og mere datadrevet gør det muligt for dem at forudse behov og træffe hurtigere og smartere beslutninger for at holde nettet stabilt.
C-level er også fokuserede på ROI og bundlinje. Hvordan omsættes digitalisering til forretningsværdi for energiselskaber? ?
Mattias:
Det er et meget relevant spørgsmål. I sidste ende skal enhver transformation skabe værdi ved enten at øge indtægterne eller reducere omkostningerne – helst begge dele, og på en bæredygtig måde. Den gode nyhed er, at digitalisering giver håndgribelig værdi på flere fronter:
- Driftseffektivitet: Automatisering af manuelle processer og bedre styring af net og aktiver kan reducere omkostninger markant. Ved at bruge analyser til at optimere vedligeholdelsesplaner undgår man f.eks. unødvendige udkørsler og forlænger aktivers levetid. Et eksempel er den danske netdistributør N1, som revolutionerede sin feltvedligeholdelse ved hjælp af en datadrevet tilgang. De kombinerede AI-baseret billedgenkendelse med en gamificeret mobilapp (inspireret af Pokémon GO) for at inspicere over 80.000 elektriske skabe og stationer på få uger. Sammenlign det med den traditionelle inspektionsrate på ca. 5.000 om året. Resultatet var en kvantespring i effektivitet og forbedret datakvalitet.
Et andet eksempel er Sydvatten i Sverige, som leverer drikkevand til omkring en million mennesker. De digitaliserede projektplanlægning og prognoser ved hjælp af twodays INSIKT-platform, hvilket har gjort det muligt at planlægge ressourcer og økonomi langt mere detaljeret. En præcis forudsigelse af pengestrømme gør, at de kan optimere lånebehov – bare det at kunne udskyde et lån på 150 mio. SEK med én måned sparer så meget i renter, at det næsten dækker hele INSIKT-systemets årlige omkostninger. - Pålidelighed og risikostyring: Nedetid og strømafbrydelser er dyre – både økonomisk og omdømmemæssigt. Digitale systemer hjælper med at forudsige og forhindre fejl, og de kan genoprette driften hurtigere. Et eksempel: VandCenter Syd i Danmark arbejder med en AI-model, som forudser, hvornår spildevandsbehandling nærmer sig kritiske grænseværdier. De kan nu proaktivt tilpasse driften og undgå hændelser, hvor de tidligere måtte reagere først efter problemet opstod.
- Nye indtægtskilder: Digitale platforme muliggør helt nye forretningsmodeller. Et forsyningsselskab kan tilbyde rådgivning til store kunder baseret på deres energidata eller deltage i fleksibilitetsmarkeder, hvor man tjener penge på evnen til at justere belastning eller produktion på kort varsel. Eksempelvis har Wattn i Norge skabt en digital platform, som giver dem mulighed for at tilbyde automatiserede opladningsplaner til elbiler, batterioptimering i hjemmet og datadrevne energieffektiviseringstjenester.
- Kundeengagement og fastholdelse: En moderne kundeoplevelse med brugervenlige apps og personlige energianalyser skaber loyalitet og fremmer nye tjenester. Når kunder kan følge forbrug, CO₂-aftryk og besparelser i et overskueligt dashboard, føler de sig informerede og engagerede – og er mere tilbøjelige til at deltage i f.eks. fleksibilitetsprogrammer eller købe solceller fra deres udbyder.
- Regulatorisk overholdelse og incitamenter: Digitale systemer kan automatisere rapportering, styrke datasikkerheden og sikre overholdelse af f.eks. GDPR og NIS2-direktivet. Den svenske Energimyndigheds digitale brændselsrapport viser, hvordan interaktive dashboards kan erstatte tunge manuelle rapporter og opfylde krav om transparens. Nogle regulatorer tilbyder endda tilskud til digital innovation eller tillader, at digitale investeringer indgår i den regulerede aktiveramme – hvilket giver garanteret afkast.
Har digitaliseringen en regional/nordisk dimension?
Mattias:
Helt klart. Samarbejde er en styrke i Norden – både via fælles elmarked (Nord Pool) og koordineret regulering. TSOs og regulatorer i Danmark, Finland, Sverige og Norge udarbejder fælles strategier og standarder, hvilket gør det muligt for hvert land at bevæge sig hurtigere fremad. Der er også en stærk kultur for pilotprojekter på tværs af grænser og sektorer. Viden fra ét land spreder sig hurtigt til de andre. F.eks. blev AI-projektet med VandCenter Syd et inspirationspunkt for andre forsyningsselskaber i regionen.
Hvilke faldgruber bør topledere være opmærksomme på?
Mattias:
Jeg vil liste faldgruberne under disse kategorier:
- Manglende klar vision: Undgå “teknologi for teknologiens skyld”. Alle initiativer bør knyttes til en konkret forretningsværdi – fx lavere driftsomkostninger eller højere kundetilfredshed.
- Siloer: Uafhængige projekter i forskellige afdelinger kan skabe digitale siloer. Sørg for en fælles dataplatform og strategi. twoday har blandt andet hjulpet EWII med at teste Databricks som en tværgående løsning, så både IT og forretningssiden kunne bruge den.
- Ingen change management: Teknologi virker kun, hvis medarbejderne forstår at bruge den. Træning, workshops og incitamenter er afgørende for at sikre adoption.
- Undervurdering af cybersikkerhed: Med digitalisering øges cyberrisici. Sikkerhed skal indbygges fra starten – ikke efterfølgende. Et AI-system bør f.eks. køre internt og være integreret sikkert med SCADA.
- Ingen ROI-måling: Mål hvad succes betyder på forhånd, og følg op med KPI’er. Det skaber ansvarlighed og mulighed for kursjustering.
- Transformations-træthed: For meget på én gang overbelaster organisationen. Prioritér faser, vis hurtige gevinster, og skab momentum.
Hvis du skulle give ét afsluttende råd til ledere, der påbegynder denne transformation? ?
Mattias:
Mit ene råd ville være: forankr hvert digitalt initiativ i en klar værdiskabelse for din virksomhed og dine kunder. Med andre ord, vid hvorfor du gør det – og kommuniker det utrætteligt. Hvis du for eksempel implementerer avanceret måling, er det så for at reducere tab? For at muliggøre tidsdifferentieret prissætning? For at give kunderne bedre data? Vær krystalklar omkring “hvorfor” og sørg for, at alle – fra bestyrelsen til implementeringsteams – forstår og bakker op om det.
Dette gør to ting. For det første holder det organisationen samlet og forhindrer, at man bliver afsporet af “teknologi for teknologiens skyld”. Og for det andet skaber det engagement. Når folk ser: “Vi investerer i denne nye platform, fordi den gør det muligt for os at tilslutte flere vedvarende energikilder til nettet hurtigere – hvilket igen styrker vores forretning og hjælper os med at nå vores klimamål,” så bliver de motiverede. Et stærkt “hvorfor” bliver en ledestjerne for hele transformationen. Det hjælper med beslutningstagning, det hjælper med at mobilisere folk, og det hjælper også med at forklare rejsen til eksterne interessenter.
Kort sagt: start med hvorfor – så følger hvordan. Kombinér denne strategiske klarhed med de praktiske skridt, vi har drøftet – faseopdelt eksekvering, hurtige gevinster, forandringsledelse, årvågenhed omkring sikkerhed – og du vil være godt på vej fra gamle systemer til et fremtidssikret, datadrevet forsyningsselskab.
Tak, Mattias. Det lyder som om de nordiske forsyningsselskaber har en udfordrende vej foran sig, men også en spændende mulighed for at genopfinde sig selv med henblik på en bæredygtig fremtid. Dine indsigter og de virkelige eksempler, du har delt, understreger virkelig, hvordan digital transformation ikke blot handler om teknologi, men om at skabe værdi og robusthed i denne nye energitid.
Mattias: Tak – det har været en fornøjelse. Transformationen er uden tvivl udfordrende, men med den rette vision og de rigtige partnerskaber er jeg overbevist om, at de nordiske forsyningsselskaber vil gå forrest ind i den bæredygtige, datadrevne fremtid.
Afsluttende bemærkning: At omsætte nordiske ambitioner til handling
Den nordiske regions vedvarende engagement i vedvarende energi, kombineret med dens progressive digitale tankegang, giver en enestående platform for energiselskaber til at omdefinere, hvad der er muligt. Men succes handler ikke kun om at implementere mere hardware eller software; det handler om at integrere robust cybersikkerhed, udnytte datadrevne indsigter og udvikle forretningsmodeller til en verden, hvor kunder også er producenter. I takt med at forsyningsselskaberne kæmper med markedskonsolidering, ændrede regulatoriske krav og kampen om talent, vil de, der investerer i en holistisk digital strategi i dag, være bedst positioneret til at føre an i morgen. Ved at forene dataøkosystemer, omfavne automatisering i de intelligente elnet og skabe samarbejdsbaserede partnerskaber, kan nordiske forsyningsselskaber omsætte høje klimamål og grænseoverskridende synergier til konkrete, rentable resultater. Rejsen fra gamle systemer til en fremtidssikret tilstand er udfordrende, men belønningen – større effektivitet, robusthed og kundetilfredshed – gør den ikke bare nødvendig, men helt klart værd at tage.