Med mere end 20 års erfaring med at digitalisere den offentlige sektor, har René Stampe Lund en god potion erfaring og ikke mindst indsigt i, hvad der rører sig, når det kommer til fremtidens offentlige digitalisering.
René ser blandt andet en sektor under massiv forandring, der er drevet af megatrends som AI, regulering, demografi og stigende borgerforventninger. Det er en transformation, der både rummer store udfordringer og unikke muligheder. I dette indlæg deler René sine refleksioner om, hvor vi står – og hvordan vi kan bygge en mere digital, sammenhængende og menneskelig offentlig sektor.
Min vej ind i arbejdet med digitalisering af den offentlige sektor
Når jeg bliver spurgt, hvordan jeg egentlig havnede i den offentlige sektor, plejer jeg at svare, at det ikke var et bevidst valg i starten.Det var et sted jeg blev, fordi jeg fandt ud af, hvor meningsfuldt det er at arbejde med.
Jeg har altid befundet mig i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og mennesker. Min baggrund er i IT-konsulentbranchen, hvor jeg i begyndelsen arbejdede med kommercielle kunder. Her handlede det om at optimere processer, skabe nye produkter og drive vækst gennem teknologi. Det var spændende, men der manglede noget.
Det, der fangede mig ved den offentlige sektor, var følelsen af at arbejde med noget, der har en dybere samfundsmæssig betydning. Når man udvikler løsninger til en myndighed, en styrelse eller et ministerium, påvirker det ikke bare en enkelt virksomhed eller et afgrænset kundesegment – det kan berøre tusindvis, hvis ikke millioner af borgere. Det giver en anden tyngde. Det stiller også nogle helt særlige krav: Transparens, ansvarlighed og tillid bliver helt afgørende.
Min rejse ind i sektoren begyndte i Danmark, men hurtigt fik jeg øjnene op for, at mange af de udfordringer, vi kæmper med, er de samme på tværs af de nordiske lande og faktisk i hele Europa.
Megatrends, der former fremtiden for den offentlige sektor
Når vi kigger ind i de kommende år, er der nogle tydelige megatrends, som vil definere den offentlige sektor – og dermed også den måde, vi som leverandører og partnere arbejder på.
- AI og automatisering
AI er ikke længere et eksperiment. Det er en reel teknologi, som for alvor er på vej ind i myndighedernes hverdag. Vi ser allerede brugen af AI i sagsbehandling, dataanalyse og borgerdialog – men det er kun begyndelsen.
Spørgsmålet bliver ikke længere, om vi skal bruge AI, men hvordan vi bruger det ansvarligt. Hvordan sikrer vi, at teknologien understøtter retfærdighed, transparens og lighed? Og hvordan balancerer vi innovation med regulering?
Det bliver en kæmpe opgave for både kunderne og for os som rådgivere. - Regulering, sikkerhed og compliance
Med NIS2, AI-forordningen, GDPR og andre rammer ser vi en offentlig sektor, der står midt i en reguleringsbølge. Det betyder, at alt, hvad vi udvikler, skal tænkes “secure & compliant by design” - altså at sikkerhed og lovgivning allerede tænkes ind i løsningerne helt fra start. Det kan virke som en begrænsning, men i virkeligheden er det en konkurrencefordel for de lande, der formår at tage det alvorligt. Når borgere og virksomheder ved, at deres data behandles sikkert og ansvarligt, så vokser tilliden – og tillid er i sidste ende den vigtigste valuta i den offentlige sektor. - Demografi og arbejdsmarkedet
Vi står foran en enorm udfordring med flere ældre borgere, færre hænder på arbejdsmarkedet og en stigende efterspørgsel på velfærd. Det er ikke en krise, der ligger 10 år ude i fremtiden – det er noget, vi allerede mærker nu.
Offentlige organisationer vil ganske enkelt ikke have nok ressourcer til at løse deres opgaver på traditionel vis. Her bliver digitalisering et uundgåeligt svar: Automatisering, smartere arbejdsgange og bedre brug af data kan være med til at sikre, at vi kan levere den service, borgerne forventer. - Borgerforventninger og brugeroplevelser
Vi er alle sammen borgere, men vi er også forbrugere. Og vi tager vores erfaringer fra de digitale løsninger, vi bruger privat, med os ind i mødet med det offentlige. Når man kan bestille varer med ét klik og få dem leveret næste dag, så virker det urimeligt, hvis man skal vente tre uger på svar fra en myndighed.
Det betyder, at den offentlige sektor bliver nødt til at tænke i sammenhængende services, bedre brugeroplevelser og hurtigere responstider. “Once only”-princippet, som går ud på, at borgeren kun skal afgive en oplysning én gang, bliver en helt central driver.
Alle fire nævnte trends peger i samme retning: Den offentlige sektor står foran en transformation, hvor teknologi ikke længere er et supplement, men en forudsætning.
De største udfordringer og muligheder
Når jeg taler med ledere i den offentlige sektor, hører jeg ofte de samme gentagende udfordringer:
- Kapacitet og ressourcer er en af de største. Det gælder både i forhold til medarbejdere, der skal løse kerneopgaverne, og i forhold til IT-kompetencer. Mange myndigheder har svært ved at tiltrække de specialister, de har brug for, som skaber et afhængighedsforhold til leverandører.
- Kompleksitet og siloer er en anden udfordring. Mange systemer er bygget op gennem årtier, ofte i isolerede projekter. Resultatet er et kludetæppe af løsninger, der ikke nødvendigvis taler sammen. Det skaber frustration for både borgere og medarbejdere. At bryde siloerne ned og skabe sammenhæng på tværs bliver en af de vigtigste opgaver i de kommende år.
- Regulering og tillid er det tredje store tema. Offentlige organisationer er under et konstant pres for at leve op til høje krav om transparens, sikkerhed og retfærdighed. En privat virksomhed kan eksperimentere på en anden måde – men i det offentlige skal man altid kunne forklare og forsvare sine valg. Det gør tempoet langsommere, men det gør også resultaterne mere robuste, når man lykkes.
På den positive side åbner teknologien også nye muligheder:
AI og dataanalyse kan hjælpe os med at tage beslutninger på et bedre grundlag, forudse problemer, før de opstår, og målrette indsatser mere præcist. Platformsløsninger og cloud giver mulighed for at dele og genbruge komponenter på tværs af myndigheder og lande – noget vi allerede ser i EU-samarbejder omkring digitale identiteter og grænseoverskridende services. Og automatisering kan frigøre tid, så medarbejdere kan fokusere på det, hvor det menneskelige nærvær er uundværligt .Omend det er i mødet med en ledig borger, en patient eller en studerende.
twodays rolle i transformationen
Så hvordan bidrager twoday til alt dette?
For mig er det vigtigt at understrege, at vi ikke bare er en leverandør. Vi ønsker at være en partner. En, der står skulder ved skulder med vores kunder i en kompleks virkelighed.
Vi gør det på flere måder:
- Domæneforståelse: Vi investerer massivt i at forstå den offentlige sektor i dybden. Vi kender reglerne, processerne og de særlige krav, der gælder. Det gør, at vi kan bygge løsninger, der virker i praksis – og ikke bare på tegnebrættet.
- Teknologisk ekspertise: Vi arbejder med de nyeste teknologier, men altid med et pragmatisk udgangspunkt. Vores mål er ikke at implementere teknologi for teknologiens skyld, men at skabe reel værdi for borgere og medarbejdere.
- Acceleratorer og platformsmodeller: Vi udvikler værktøjer og rammer, der gør det muligt at implementere løsninger hurtigere og billigere, uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. På den måde hjælper vi kunderne med at komme hurtigere i mål.
- AI og automation: Vi integrerer kunstig intelligens og automatisering i løsningerne, så kunderne kan reducere kompleksitet og frigøre ressourcer. Det kan være alt fra intelligente chatbots i borgerbetjeningen til avancerede dataanalyser i beslutningsstøtte.
- Mennesker i centrum: Og måske vigtigst af alt – vi holder altid fast i, at teknologi kun er værdifuld, hvis den skaber værdi for mennesker. Det gælder både borgeren, der skal bruge en service, og medarbejderen, der skal have en bedre arbejdsdag.
Jeg plejer at sige, at vores opgave i twoday er at hjælpe den offentlige sektor med at blive både mere digital, mere sammenhængende – og stadig bevare sit menneskelige fokus. For i sidste ende handler det ikke om teknologi, men om mennesker.
Ydmyg og optimistisk for fremtiden
Når jeg ser frem mod de næste fem til 10 år, er jeg både ydmyg og optimistisk. Ydmyg, fordi vi står over for nogle enorme udfordringer: demografi, klima, økonomi og tillid. Men også optimistisk, fordi jeg ser en offentlig sektor, der er villig til at forandre sig, og en teknologisk udvikling, der giver os redskaber, vi aldrig før har haft.
Jeg tror på, at vi i fællesskab – myndigheder, leverandører, borgere og politikere – kan skabe en offentlig sektor, der er både effektiv, innovativ og menneskelig.
