Skip to content

Hvordan kunstig intelligens kan effektivisere det offentlige – og hvorfor det skal gøres nu 

Apr 30, 2025 12:28:16 PM Imran Rafique, Senior Principal Manager

Kunstig intelligens (AI) buldrer frem som en af tidens mest udbredte teknologier – og med god grund. AI har allerede skabt store forandringer i mange private virksomheder, og nu er det på tide, at det offentlige også for alvor tager deres fordele af teknologien. Som Business Manager hos twoday ser jeg et enormt potentiale i AI til at effektivisere og forbedre vores offentlige sektor, men der er også udfordringer, som vi naturligvis skal være opmærksomme på. Lad os se nærmere på, hvad der er på spil. 

 

Den udbredte tilgang til AI i det offentlige 

Det offentlige har altid været kendt for at tage en forsigtig tilgang til ny teknologi, som også giver mening set i lyset af deres samfundsansvar. 

Selvom der er stor interesse for AI og en fælles forståelse for, at AI kan være en gamechanger, så oplever jeg, at den mest udbredte brug af AI i det offentlige er en “sporadisk brug” - for eksempel gennem værktøjer som ChatGPT til den enkelte medarbejders arbejde. Trods et nødvendigt forsigtighedsprincip, mener jeg dog, at offentlige instanser går glip af et kæmpe potentielle, hvis ikke der udarbejdes en overordnet strategi på området, hvor teknologen også tænkes ind i deres kerneløsninger.  

Hvis vi skal undgå at miste momentum og opretholde en stærk offentlig sektor, skal vi etablere klare retningslinjer og sikre, at medarbejdere får den nødvendige oplæring i brugen af AI. En tilgang som også vil skabe en mere sikker brug af AI sammenlignet med den sporadiske brug blandt medarbejderne.  

 

Hvad kan AI gøre for det offentlige? 

AI har potentialet til at revolutionere mange områder i den offentlige sektor – her ser jeg særligt, at teknologien kan gøre en forskel inden for sagsbehandlingsområdet. Tænk på de enorme mængder af dokumentation, der dagligt behandles i forbindelse med byggesager, klagesager og sociale ydelser. I stedet for at have samtlige sagsbehandlere på rygbrødsopgaverne kan AI analysere data, sammenligne tidligere cases og komme med udkast til beslutninger langt hurtigere og mere konsistent. Medarbejderne kan derefter komme ind i billedet, når der skal arbejdes videre med de forslået vurderinger. 

Et godt eksempel kunne være i sundhedssektoren. Her kan AI hjælpe med at analysere patientjournaler, identificere mønstre og forbedre diagnosticeringen. Det er ikke kun en gevinst for patienterne, men også for sundhedspersonalet, der kan få frigjort tid til de værdiskabende opgaver. 


De store udfordringer 

Som med al ny teknologi er der udfordringer, der skal overvindes, før AI kan blive en integreret del af det offentlige. For det første er der juridiske og etiske aspekter. Hvad må man bruge data til? Hvordan sikrer vi, at borgernes oplysninger beskyttes?  

Mange offentlige instanser er tilbageholdende, fordi de frygter at træde forkert. Og en stor del af denne frygt, ser jeg, kan overkommes ved øget indsigt i, hvordan AI kan opsættes sikkert.  

Dertil kommer frygten for, hvad AI betyder for medarbejdernes arbejdsdag. Her er der behov for en åben dialog om, hvordan teknologien kan blive et redskab til at lette arbejdspresset – i stedet for at blive set som en trussel mod eksisterende job. 

Endelig spiller infrastrukturen en rolle. Mange offentlige systemer er ikke designet til at understøtte AI, og der skal investeres i moderne løsninger som cloud-baserede platforme for at kunne udnytte AI’s fulde potentiale. Er det dér, man er som offentlig instans, bør man i min optik snarest kigge ind i et moderniseringsprogram. 


Hvis ikke vi handler 

Konsekvenserne ved at ignorere AI kan blive store. Med en aldrende befolkning og et stigende behov for arbejdskraft vil det blive svært – og dyrt – at fastholde den nuværende standard. Hvis det offentlige skal kunne følge med samfundets udvikling, bør tidens teknologier også omfavnes, så vi ikke risikerer, at kvaliteten af den offentlige service falder, deres medarbejdere bliver overbelastet og arbejdspladser uattraktive. 

I stedet for at se AI som en trussel bør vi se det som en løsning. Teknologien kan ikke kun effektivisere arbejdsgange, men også højne kvaliteten og skabe langsigtede økonomiske besparelser. 

I mit arbejde ser jeg dagligt, hvordan AI skaber betydelige resultater på kort tid. Vi har fx selv haft en case, hvor vi brugte AI til standardkodegenerering. En opgave for en konsulent, der normalt ville tage to måneder, tog pludselig kun fire dage. Et eksempel, der viser, en tydelig gevinst ved AI. 

Det offentlige har ikke råd til at lade være. 


Min anbefaling 

For at komme i gang med AI i det offentlige anbefaler jeg: 


- Start i det små: Identificer områder i jeres kerneforretning, hvor AI kan skabe værdi med minimal risiko. 

- Sørg for compliance: Gennemfør risikovurderinger og vælg teknologier, der opfylder europæiske krav til databeskyttelse. 

- Udvikl en klar strategi: Lav en drejebog med guidelines og best practices til gavn for alle medarbejdere og ikke mindst sikkerheden i brugen. 

- Involver medarbejderne: Træning og dialog er nødvendigt for at skabe tryghed og ejerskab. 
 

AI er ikke fremtiden – det er nutiden. Jo tidligere vi handler, jo større fordele kan vi opnå. Som offentlig sektor har vi et ansvar for at levere effektiv og kvalitetsfuld service til borgerne, og AI er i dag en vigtig nøgle til at opfylde dette ansvar. 

 

 

Relaterede artikler