Sådan samler Dalgas sin forretning (og 12 sites) i ét website
De fleste kan samle 12 sites i ét corporate website. Men hvordan udvikler du brugerrejser med en struktur og et design, der imødekommer mange målgruppers behov? Og hvordan bygger du en backend, der gør det enkelt og effektivt at udvikle sider, der matcher den nye brandidentitet?
Det giver vores samarbejde med Dalgas svar på.
Strategisk sparring
UX
Kortlægning af brugerrejser
Wireframes, der understøtter brugerrejsen
Webdesign
Webudvikling
I 2024 blev det nye Dalgas-brand lanceret.
Vi har hjulpet med det strategiske brandarbejde, hvor 12 virksomheder blev konsolideret i det nyt Dalgas-brand – og bagefter blev vi inviteret til at løse den næste udfordring:
Hvordan forener du 12 virksomheders ydelser og værdiskabelse i ét nyt Dalgas-websitemiljø?



Løsningen
Lidt forenklet forløber et stort webprojekt i to steps:
Step 1 – Forretning
Step 2 – Teknik
Det gælder også for vores samarbejde med Dalgas. Lad os dykke ned i arbejdet.
Step 1 – Forretning
Et webprojekt handler i høj grad om forretning.
Før vi fokuserer på integrationer, arkitekturvalg og custom-udvikling, skal vi få mange mennesker og forretningsenheder til at tale sammen. Vi skal tegne et fælles målbillede. “Det er dér, vi skal hen!”.
Det er en kompleks opgave – særligt når du, som Dalgas, skal vinke farvel til 12 sites og samle det hele i ét nyt. Her er mange interesser på spil på tværs af målgrupper og forretningsenheder. Så hvordan gjorde vi det?

Vi involverede nøglemedarbejdere på tværs af Dalgas’ forretning i en omfattende UX-proces. Det gjorde vi for at indsamle viden og skabe overblik over det daværende digitale landskab – og for at kunne sætte de første streger til det nye website.
Helt konkret kortlagde vi brugerrejser på tværs af forretningsenheder og skitserede wireframes for det nye website. Visualiseringen hjalp Dalgas med at forstå og forholde sig til brugeroplevelsen.
Med arbejdet reducerede vi “jamen jeg troede”-risikoen for senere tilbageløb – og ikke mindst: Den grundige UX-proces hjalp os med at etablere et fælles målbillede, hvilket hjalp os med at tage strategiske diskussioner og træffe oplyste beslutninger.
“twoday er den samarbejdspartner, vi ikke vidste, vi havde brug for. Vi har været i gode hænder – lige fra den strategiske afklaring til den tekniske eksekvering. Processen var tryg, og resultatet er fantastisk.”
Majbritt Abildlund,
Webansvarlig hos Dalgas


Step 2 – Teknik
Stregerne var sat og enigheden opnået. Nu var det tid til at realisere og understøtte Dalgas’ store ambitioner i en teknisk løsning.
Dalgas’ nye corporate website er udviklet i DynamicWeb. CMS’et opfylder virksomhedens nuværende og, forventer vi, fremtidige behov. Eksempelvis bliver generisk content oprettet automatisk ud fra opsatte regler i CMS’et, hvilket reducerer mængden af trivielt arbejde.
Valget af CMS er naturligvis vigtigt, men ikke altafgørende for succes. Så lad os kigge på nogle af de løsninger, Dalgas er gladest for.
Personaliseret content
Dalgas kan let kategorisere deres indhold efter ydelser og brancher – hvorefter det automatisk bliver listet baseret på konteksten. Eksempelvis vil en case om biodiversitet selv vide, hvilke sider på websitet, den relaterer sig til.
Globale elementer
Det er smart at anvende globale elementer på tværs af dine sider. Det sikrer ensartethed, men ofte risikerer du, at det globale element ikke matcher dine relevante sider. Så står du der. Derfor har vi udviklet en funktionalitet, der sikrer, at globale elementers design bliver tilpasset sidens flow automatisk. Det sikrer ensartethed på tværs af Dalgas-sitet og optimale oplevelser på hvert enkelt site.

Intuitivt redaktørværktøj
Vi har udviklet et skræddersyet redaktørmiljø, der sikrer, at alle sider automatisk følger den nye brandidentitet og visuelle retningslinjer. Og hvad betyder det lige? Det betyder, at redaktører kan bygge varieret sideindhold uden at være nervøse for, at de underminerer brandidentiteten. Resultatet er bedre sider og stærkere brandkonsistens.
Dalgas’ corporate website er en del af et større websitemiljø. Vi har blandt andet også udviklet en ny B2B webshop og et karriere-site samt et nyt website for Hedeselskabet, som Dalgas er en del af.
Flere features fra udviklerne
Vores udviklere er vilde. Det er skønt, men også et (positivt) problem. For der er så mange features og detaljer, vi gerne vil vise dig. Her er tre af dem:
- Personaliseret søgning med Relewise gør det enkelt for de besøgende at finde relevant indhold.
- Brugervenlig tilmeldingsløsning sikrer en effektiv administration af Hedeselskabets arrangementer.
- Automatisk abonnementsbetaling gør det enkelt for Hedeselskabets medlemmer at til- og afmelde sig.

Vil du vide, hvordan Dalgas-brandet blev til?
Så læs En historisk rebranding Part I, hvor vi udfolder brandarbejdet.
Processen
Det er sjældent en lineær proces at udvikle corporate websites til organisationer med mange forskellige målgrupper og interessenter. Det er komplekst. Det er iterativt. Frem og tilbage. Det gælder også for samarbejdet med Dalgas.
For at sikre fremdrift – og samtidig skabe rum for at tilpasse processen – har vi arbejdet agilt og i sprint. Tilgangen har gjort det muligt at tilpasse arbejdet i takt med, at vi er blevet klogere. Og sikret, at Dalgas kunne få fingrene ned i løsningen sideløbende med, at vi arbejdede videre.
Resultatet
I dag har Dalgas ét website, der præsenterer hele forretningen og understøtter den nye forretningsstrategi med fokus på øget krydssalg. Sitet er komplekst, men enkelt for redaktører at vedligeholde. Det skyldes blandt andet den intuitive backend, der gør det let at skabe unikke og indholdsrige sider. Derudover skaber systemet meget indhold dynamisk. Resultatet er et website, der både gør det lettere at være kunde og medarbejder hos Dalgas. Ikke dårligt.



Har din forretning også brug for et nyt website?
Christine Thaysen
Digital Marketing Specialist
christine.thaysen@twoday.com
+45 20 83 94 10