Skip to content

Få indsigt i fremtidens datafokus med vores Databricks Champion

Oct 6, 2025 1:23:28 PM Kristian Johannesen, teamleder i twoday og Databricks Champion

Med sit første job i handelsflåden lå det ikke i søkortene, at Kristian Johannesen ville ende i dataverdenen og i dag lede et konsulentteam, hvor han hjælper virksomheder med at udnytte data til at skabe forretningsværdi.  

Et område, hvor AI, automatisering og nye datateknologier er i gang med at forme måden, virksomheder træffer beslutninger på, skaber vækst og sikrer bæredygtige løsninger.  

I dette blogindlæg deler Kristian sine erfaringer med at skabe en karriere inden for data og giver sit bud på, hvor feltet er på vej hen.



Min vej ind i data 

Efter gymnasiet sejlede jeg i handelsflåden og blev uddannet som ubefaren skibsassistent. Det gav mig værdifulde erfaringer i samarbejde, disciplin og problemløsning – men jeg fandt hurtigt ud af, at livet til søs ikke var min levevej, blandt andet på grund af de lange perioder væk hjemmefra.  

Vejen gik i stedet gennem økonomistudiet, hvor min interesse for statistik og matematik langsomt ledte mig ind i arbejdet med data. Først i Excel og senere med SQL og Power BI. Her fandt jeg en stor glæde ved at få data til at vise mønstre, skabe indsigt og drive beslutninger. 

Senere kom muligheden hos twoday, hvor jeg fik lov at arbejde med cloud, Azure og sidenhen Databricks – og senest også har fået lov til at prøve kræfter i en ny rolle som leder.  

Noget af det mest givende ved mit arbejde er at se folk vokse og blomstre i deres rolle. Jeg har selv haft chefer, der turde give mig ansvar og tillid, selv når jeg stod over for opgaver, jeg ikke havde prøvet før. Det har lært mig, hvor stor forskel det gør, når man som leder tør give plads til læring. Og apropos læring, er det også et mindset, der er enormt vigtigt, når virksomheder kaster sig ud i et øget datafokus. 

 

Megatrends, der påvirker arbejdet med data 

For mig er det mest spændende ved at arbejde med data, at teknologien omkring aldrig står stille. Nye funktioner og muligheder skaber konstant nye måder at arbejde med data på – og gør det vigtigere end nogensinde at forstå, hvilke kræfter og trends der former arbejdet med data lige nu og i den nærmeste fremtid. 

Data handler ikke kun om beregninger. Det handler om at forstå sammenhænge, opdage mønstre og omsætte indsigt til handling, der driver vækst og innovation. Samtidig står virksomheder midt i en transformation, hvor flere megatrends sætter rammerne for arbejdet med data: 

  • AI og autonome agenter ændrer spillereglerne. Opgaver, der før krævede mange timers manuelt arbejde, kan nu automatiseres. Udvikleren skal fokusere på kvalitet, strategiske beslutninger og at facilitere dialog, hvor AI håndterer rutineopgaver. Kombinationen af menneskelig dømmekraft og AI skaber værdi, ikke bare effektivitet. 
     
  • Bæredygtighed og regulering former løsninger. ESG-krav, klimahensyn og socialt ansvar påvirker dataarkitektur, rapportering og compliance. Gennemsigtighed og ansvarlig brug af teknologi bliver afgørende for både compliance og tillid hos kunder og samarbejdspartnere. 
     
  • Hastighed og tilpasningsevne er afgørende. Hvor en POC tidligere tog måneder, kan den nu gennemføres på dage, hvis de rette kompetencer, værktøjer og strukturer er på plads. Hurtig eksperimentering og implementering afgør, om virksomheder følger markedet eller sætter standarden. 

Data er ikke længere et “nice-to-have”. Samfundets teknologiske fremskridt gør det til en nødvendighed for at skabe konkurrencefordele og levere konkrete resultater, der gør en forskel for både kunder og medarbejdere. 

 

 

 

IMG_2621

Fremtidens arbejde med data 

Når jeg tænker på fremtiden for arbejdet med data, ser jeg først og fremmest muligheder. 

Vores arbejdsmiljø udvikler sig konstant – AI, regulering, klima og kundernes behov ændrer sig hele tiden – og med det følger nye veje for innovation.  

Samtidig følger et ansvar: Vi har teknologier, der kan skabe reelle forbedringer, men vi må bruge dem etisk, bæredygtigt og til gavn for mennesker. 

Jeg ser frem til at udforske de muligheder, vores teknologipartnere skaber sammen med os. Hastigheden, hvormed nye funktioner lanceres, er eksploderet de seneste år, og det er fantastisk, at vi som partner med firmaer som Databricks får lov til at teste tingene tidligt. Det giver os mulighed for at klæde både kunder og medarbejdere på med fremtidens teknologier. 

For mig handler det dog ikke kun om teknologi. Det handler om at skabe værdi for mennesker – gøre medarbejdernes hverdag lettere, kundernes beslutninger mere databaserede og samfundet mere bæredygtigt. Jeg ser en verden, hvor data ikke bare er tal på en skærm, men en kilde til indsigt, innovation og ansvarlig vækst. 

Vi står midt i en konstant udvikling, hvor vi har en unik mulighed for at præge fremtiden. Moderne dataløsninger kan kombinere data, AI og cloud-teknologi på måder, der tidligere var utænkelige. Det er både udfordrende og meningsfuldt – og det er netop det, der gør arbejdet med data så spændende.

 

 

 

Relaterede artikler