Min oplevelse fra samarbejder med styrelser, klagenævn og offentlige IT-projekter er, at det offentlige faktisk er ret langt fremme, når det gælder anvendelse af AI i kontrolfunktioner, sagsbehandling samt håndtering af nogle administrative opgaver.
AI kan blandt andet bruges til at identificere lignende sager i klagesystemet og dermed effektivisere sagsbehandlingen. Andre steder bruges AI til at forudsige, hvilke sager der potentielt bliver komplekse, så de kan få særlig opmærksomhed. I callcentre ser vi de første skridt mod AI-assisteret borgerdialog og note-tagning, og det næste skridt kunne være en mere proaktiv kundeservice baseret på borgerens data og adfærd.
Generativ AI – fra værktøj til gamechanger
Generativ AI er en gren af kunstig intelligens, der ikke blot analyserer eksisterende data, den skaber nyt indhold, såsom tekst, billeder, kode, video eller lyd.
Teknologien er drevet af avancerede sprog- og billedmodeller, der forstår mønstre og producere output, der ligner noget, mennesker kunne have lavet. Det gør generativ AI særligt anvendeligt i kontekster, hvor store mængder tekst, dokumenter og beslutningsunderlag er i spil. Noget, som det offentlige i høj grad står med.
Generativ AI er i gang med at ændre grundvilkårene for, hvordan vi bruger teknologi i arbejdet. Vi er gået fra forudsigelse til skabelse af indhold i en sådan kvalitet og hastighed, der for få år siden var utænkelig.
I det offentlige er der særligt én ting, der gør generativ AI uhyre relevant: tekstmængden. Mange offentlige institutioner er sagsfabrikker. Og sagsbehandling består ofte af gentagelser, vurderinger og tekstforståelse. Her passer sprogmodeller som hånd i handske.
Hvad holder nogle tilbage, når det er vejen frem?
Et område, der naturligt fylder i det offentlige, er spørgsmålet om datasikkerhed og ansvarlig brug af teknologi. Mange AI-løsninger bygger i dag på store sprogmodeller og cloud-platforme fra globale teknologivirksomheder, og det giver adgang til avancerede værktøjer, høj innovationshastighed og stærk understøttelse på tværs af systemer. Samtidig rejser det berettigede overvejelser om datahåndtering, compliance og governance – især når der arbejdes med følsomme borgerdata.
Derfor er det afgørende, at offentlige institutioner har styr på rammerne for anvendelse – uanset hvilken teknologiplatform man vælger. Her spiller ansvarlighed, transparens og dokumenterbarhed en central rolle i at sikre tillid både internt og hos borgerne.
Hvad skal der til for at tage generativ AI i brug?
For at udnytte potentialet i generativ AI kræver det mere end blot adgang til teknologi. Det handler også om at skabe de rette organisatoriske rammer og sikre, at mennesker og maskiner arbejder sammen på en meningsfuld måde. Overordnet ser jeg, at der skal tre ting til:
- Tryghed og transparens
Hvis AI skal erstatte manuelle processer, skal medarbejderne forstå, hvad teknologien gør – og hvorfor.
- Realistiske projekter
Start med små, afgrænsede opgaver, hvor AI kan gøre en reel forskel – og skalér derfra. - Erfaring og eksperimenter
Vi skal turde lære ved at gøre. I twoday arbejder vi tæt på teknologien, og vi deler aktivt erfaringer på tværs af projekter og kunder.
AI handler ikke om fremtiden – det handler om at tage ansvar i dag
AI er ikke længere noget, vi venter på. Det er allerede i gang med at forme de strukturer, beslutninger og arbejdsgange, der præger vores samfund. Spørgsmålet er ikke, om det offentlige skal bruge teknologien – men hvordan vi gør det klogt, ansvarligt og meningsfuldt.
Når vi taler om generativ AI, taler vi om en ny måde at arbejde, forstå og handle på, hvor maskiner ikke træffer beslutninger for os, men hjælper os med at træffe dem bedre.
De institutioner, der tager lederskab nu, sætter ikke bare strøm til eksisterende processer. De er med til at forme, hvad kvalitet, tilgængelighed og tillid skal betyde i fremtidens offentlige service.