Skip to content

Machine learning lokaliserer potentielle brud på vandrørene hos VandCenter Syd

Case: VandCenter Syd

Det er med til at undgå vandspild og mindsker tidsforbrug på monitorering

case-vandcenter-syd-2019-hero

AI og Machine Learning forhindrer vandspild

VandCenter Syd har igennem en årrække haft fokus på at minimere drikkevandstabet i vandnettet. De var allerede nede i forholdsvis små tab på 6-7 procent, hvor det ikke er let at identificere de åbenlyse steder med spild, da de hørte om muligheden for at bruge AI og Machine Learning til at lokalisere potentielle brud. For VandCenter Syd var det et naturligt næste skridt at tage i kampen for at reducere vandspild i drikkevandsforsyningen.

Efter samtaler med forskellige samarbejdspartnere faldt valget på twoday.

"Vi fik et godt indtryk af twoday, der virkede som en virksomhed med en pragmatisk tilgang til opgaven – der var ikke nogen idé om at overdimensionere projektet. Samtidig var der en god personlig kemi mellem os, så det var årsagen til, at valget faldt på dem."

Andreas Bjørn Bassett, områdechef til drift hos VandCenter Syd

Data bliver formidlet mere overskueligt med Microsoft Power BI

twoday udviklede et værktøj, der for hver dag og for hver sektion estimerer det normale vandforbrug i forsyningsnettet og spotter, om det faktiske forbrug afviger nævneværdigt fra normalen. Værktøjet zoomer ind på det natlige vandforbrug, da det her er lavt og mere stabilt, så det er nemmere at se udsving i data og dermed tegn på en lækage.

De opsamlede data bliver sendt fra VandCenter Syds flowmålere til en Azure Data Lake, som samler alt data og analyserer det på tværs af platforme og sprog. Hver morgen kører den statistiske model i Azure, og VandCenter Syd kan herefter aflæse resultatet i en Power BI-rapport, som viser resultatet og følger udviklingen inden for forskellige sektioner.

Samtidig er der lagt en alarmering ind i systemet, hvis der sker noget, der afviger markant fra den normale udvikling. I de tilfælde vil en alarm-besked blive sendt til den operationelle afdeling i VandCenter Syd.

Den nye løsning er en langt mere overskuelig præsentation af data, end hvad VandCenter Syd havde tidligere, fortæller Andreas Bjørn Bassett.

case-vandcenter-syd-2019-office

Upåklageligt samarbejde

Til en begyndelse afprøvede VandCenter Syd og twoday løsningen på et par sektioner. Da det var en succes, blev værktøjet rullet ud til samtlige sektioner hos VandCenter Syd. Siden løsningen er sat i drift, har der været flere forskellige hændelser, hvor VandCenter Syd har identificeret brud og repareret skaderne på baggrund af twoays værktøj.
Samtidig bruger VandCenter Syd i dag mindre tid på monitorering, da løsningen er meget nemmere og mere overskuelig at bruge end tidligere.

"Samarbejdet med twoday har været helt upåklageligt. Der er kommet en konsulent udefra, som ikke har kendskab til branchen, men har haft en super god egenskab til at sætte sig ind i en problemstilling og omsætte det til noget, der er direkte brugbart for os."

Andreas Bjørn Bassett, områdechef til drift hos VandCenter Syd

Om Vandcenter Syd

VandCenter Syd er et af Danmarks største og ældste vandforsyningsselskaber med rødder tilbage til 1853.

I dag beskæftiger VandCenter Syd cirka 190 medarbejdere og leverer rent drikkevand til 177.000 forbrugere – ca. 9,8 mio. m3 om året.

Derudover håndterer de spildevand for al industri og størstedelen af husholdningerne i Odense og på Nordfyn.

case-vandcenter-syd-2019-hq